Er det efterhånden ved at være på tide at skifte de gamle, udslidte fodboldstøvler ud med et par nye i en opdateret 2016/2017 version? Her ser vi på de bedste fodboldstøvler fra 2016 og 2017 fra alle de velrenommerede brands, som i mange år har forsynet fodboldentusiaster fra hele verden med ordentligt fodtøj til formålet. Uanset hvilken position du spiller på banen, har du brug for nogle gode fodboldstøvler, som har de rette egenskaber til at kontrollere bolden. Spiller du med ældre støvler, der ikke er blevet opdateret i forhold til de materialer, de nye bolde bliver fremstillet af, får du ikke samme blide touch, som du gør med en ny støvle. Lad os se på, hvad markedet har at tilbyde dig lige nu og til den kommende sæson.
Nike Hypervenom Phantom II
Dette er én af de mest innovative fodboldstøvler nogensinde, da de rent designmæssigt er i en liga for sig. Nike har alle dage været en pioner, hvad angår design og stil i verdensklasse – og Hypervenom Phantom II er bestemt ingen undtagelse. Det er en ultralet fodboldstøvle, som er skabt nærmest som en sok, du tager på. Du har en helt unik føling med bolden, og det er nærmest som om, at du løber rundt i bare sokker. Den er yderst agil og fleksibel, hvilket giver dig mulighed for god bevægelse og masser af plads til at lave tricks, foretage hurtige vendinger og fodskifte. Den sidder utroligt godt til på foden, har en naturlig overflade og er særligt designet til den moderne angriber, der vil have mål i støvlerne.
Adidas Messi 15.1
Med Messi 15.1 har Adidas fremstillet en helt unik fodboldstøvle, som er perfekt til dig, der kan lide at holde på bolden samt lede og fordele. I modsætning til mange andre nyere støvler er den relativt simpel og konservativ, men ikke desto mindre får du ekstremt meget value for money, da de er virkelig komfortable og forholdsvis billige. De er bygget med den velkendte messiFRAME, som er karakteristisk for de speciallavede fodboldstøvler, som Adidas designer i samarbejde med verdens måske bedste fodboldspiller nogensinde. Du får masser af støtte, så du er agil i situationer, hvor du ønsker at sætte din modstander af med en dribling. Du har et eminent touch med denne levende støvle, som kan bruges af alle spillere.
Puma EvoSPEED SL II
Er du til spraglede farver og masser af opmærksomhed, er Pumas EvoSPEED SL II den perfekte fodboldstøvle til dig. Puma har promoveret støvlen med taglinen “Play loud”, hvilket er ganske sigende om denne støvle, som er ganske opsigtsvækkende. Den er meget let og er utroligt fleksibel hele vejen rundt. Samtidig yder den god støtte i hælen til trods for den tynde nylon ydersål. Vil du blænde dine modspillere, er denne fodboldstøvle det sikre valg. Rigtig mange Premier League spillere bærer Puma EvoSPEED – så det er helt sikkert en kvalitetsstøvle.
New Balance Furon Pro 2.0
Er du moderne forsvarsspiller med fart i støvlerne, er dette par New Balance en absolut topstøvle, som er let og ultra tynd i ydersålen. Den bidrager med stor stabilitet og giver ekstra god acceleration ved hurtige vendinger, hvor du har snuppet bolden fra en angriber. Den er designet med et stort sweet spot, som giver en uovertruffen boldføling. Helt genialt til at tæmme bolden med og lægge præcise tværpasninger. Savner du større stabilitet inden for nyere fodboldstøvler, er det her bestemt en lækker fodboldstøvle, der giver dig præcis den support, du har behov for.
Hvor finder jeg det bedste udvalg af fodboldstøvler?
Der er efterhånden rigtig mange steder i Danmark, hvor man kan købe de nyeste fodboldstøvler. For at gøre det lidt nemmere for dig, har vi udvalgt nogle enkelte webshops, som vi selv har handlet med før, som ofte har tilbud på nogle af markedets bedste fodboldstøvler fra alle de største brands. Du finder vores forhandleroversigt lige nedenfor.