Den iøjnefaldende Predator 20+ er efterhånden en velkendt adidas-model, men det stopper ikke adidas for at dække støvlen i nye farver, som passer det snart – forhåbentlige – varmere vejr. Predator-støvlen iført de nye farver udkommer under navnet ”Tormentor”, hvilket højst sandsynligt betyder, at adidas har en overraskelses pack klar under samme navn. Indtil videre må vi ”nøjes” med adidas Predator 20+.
adidas Predator 20+ ”Tormentor”
Den nye Predator-støvle er komplet dækket af en lyseblå-nuance, mens de ikoniske adidas striber på ydersiden, fremstår i hvid. Udover relative afdæmpede farver, så har støvlen også et fremtrædende indspark, i form af røde detaljer. De røde indspark ses blandt andet på støvlens kromsål, knopper og DEMONSKIN. De røde pigge, kaldet DEMONSKIN, giver støvlen et skræmmende udtryk, som dertil også øger ens kontrol og spin på bolden.
Farvekombinationen bestående af blå, hvid og rød, er direkte inspireret af en tidligere Predator-model – Predator Mania -som blev anvendt af adskillige japanske spillere under VM 2002 i Japan og Sydkorea.