adidas lancerer den officielle kampbold til den kommende VM-slutrunde i Rusland. Telstar 18, som bolden er døbt, er designet ud fra den kambold, der blev brugt under VM i 1970 i Mexico. Bolden var adidas’ første VM bold nogensinde, og her næsten 50 år senere vender den nu tilbage i en moderniseret udgave. Telstar 18 har ligeledes gennemgået et teknologisk løft. Bolden er udformet omkring et nyt skelet, der er en forbedret version af sidste VM-bold fra slutrunden i Brasilien 2014. For at sikrer, at Telstar lever op til verdens bedste spilleres behov, har bolden gennemgået en række tests. Store landshold og klubber, som Argentina, Mexico, Juventus og Real Madrid har blandt andet deltaget i disse tests og givet deres holdninger til kende om boldens egenskaber og mangler.

Telstar 18 er designet med print af felter i sorte og grå nuancer på en hvid baggrund, mens adidas-logoet fremtræder i guld. Felterne er grafisk udformet i pixel-lignende firkanter, der danner et unikt og moderne udtryk til bolden. Dette print er tydeligt inspireret af Telstar-bolden fra VM 1970, som ligeledes var udsmykket med sorte felter. Årsagen til dette design var dog dengang det praktiske formål, at bolden var lettere at se på datidens sort/hvid fjernsyn. Telstar 18 er derudover designet med fokus bæredygtighed, da bolden er lavet af genanvendelige materialer.

adidas har for første gang nogensinde i en officiel kampbold indbygget en NFC-chip i Telstar 18. Med chippen er det muligt for dig at interagere med bolden via din smartphone, hvilket betyder, at mens der spilles med bolden generes en unik information. Bolden personaliseres og kan give adgang til fodboldmæssige udfordringer, som du kan deltage i hen mod og under VM turneringen i Rusland.

Du kan købe adidas Telstar 18 hos Adidas nu.

Følg os på Instagram og Facebook, hvor vi holder dig opdateret på nyheder, kommende udgivelser og meget mere.