Nike nyeste silo PhantomVSN blev lanceret første gang i Pack-udgivelsen ”Black Op”, hvor Nike PhantomVSN “Black Op” var at finde. Allerede nu udkommer Phantom i en ny colorway i forbindelse med udgivelsen af Nikes ”Raised On Concrete” pack. Den nye PhantomVSN-model er, udover sit unikke design, spækket med spritnye teknologier. Phantom er udset til at være Magista-støvlens afløser og er ligesom Magista udarbejdet til den boldbesiddende og angrebsivrige spillertype.

Raised On Concrete

I august måned vil vi se alle Nike-spillere skifte deres støvler til den nye ”Raised On Concrete”-colorway, som består af farverne grå, sort og rød. Packen er en hyldest til de mange unge, som spiller bold på gaden og derigennem udlever deres fodbolddrømme. Mange af verdens største fodboldstjerner startede med at spille fodbold på gaden. Målet med støvlen er at bringe gadens spil ind på græstæppet. Nike PhantomVSN ”Raised On Concrete” har et frisk look, hvor overdelen er i en lys grå farve, hvor der på støvlens inderside findes en fremtrædende rød trekant. Øvrige detaljer som Swoosh og støvlens Dynamic Fit Collar er sort, og den klassiske farvekombination skaber et enkelt og stilsikkert udtryk.

Nye unikke teknologier

Nike mål med PhantomVSN var at skabe noget anderledes og bedre. Derfor valgte designerne noget utraditionelt først at fokusere på støvlens teknologi og derefter forene det i et samlet design. Hertil udviklede man en helt ny konstruktion skabt i det tætsiddende Quadfit Mesh-materiale, der sikrer den optimale stabilitet og samtidigt et direkte touch på bolden. Ovenpå Quadfit Mesh-konstruktionen findes et såkaldt Ghost Lace System, hvilket betyder at snørebåndene er gemt bag pløsen, hvortil en ren overflade og dermed en god boldkontakt opnås. PhantomVSN er udstyret med et hybrid-designet knopsystem, der øger kræften ved accelerationer og samtidig har en rotationszone, som assisterer ved snævre vendinger og smidige bevægelser.

Release

Spillere som Philippe Coutinho og Kevin De Bruyne vil den kommende tid iføre sig PhantomVSN. Hvis du også ønsker at prøve kræfter med Nikes nyeste silo, kan PhantomVSN ”Raised On Concrete” købes på nike.com.

Sociale Medier

Vi er meget mere end en hjemmeside. Du kan også følge os på Facebook og Instagram, hvor vi holder dig opdateret på nyheder fra hele fodboldverdenen.

FORHANDLERE