adidas er endnu engang gået sammen med fodboldikonet Paul Pogba og udgiver nu Season 3 kollektion. I kollektionen findes Pogbas nyeste Predator-signaturstøvle, som udkommer med et stilrent design i en farvekombination af grå og bordeaux. Udover støvlerne tilbyder Season 3 kollektionen blandt andet også en bomber-jakke, sweatshirt og T-shirt. Fælles for kollektionens indhold er, at det alt sammen er designet med udgangspunkt i Pogbas personlighed og kreativitet.

En omdiskuteret stjerne

Paul Pogba blev med skiftet fra Juventus til Manchester United en af de mest omtalte fodboldspillere i verden. På banen er Pogba ikke bange for at vise ærgerrighed og spiller altid med et stort engagement. Derfor har de fleste folk også en mening om den franske midtbanekreatør, og omtalen er således blevet en fast del af hans liv. Pogbas personlighed og livstil har adidas forsøgt at udtrykke i den nye Season 3 kollektion. Lad os tage et nærmere kig på kollektionens fodboldstøvle.

Model: Paul Pogba Predator 18+
Tilgængelig hos: adidas

Signaturstøvle i eksklusivt design

Den nyeste version af Paul Pogbas signaturstøvle er designet i to forskellige toner af grå, mens sokken er lavet i en dyb bordeaux. Foran på sokken findes det ikoniske PP-logo, som ligeledes er placeret på støvlens hæl. The Three Stripes er som sædvanlig placeret på ydersiden og har fået en glansfuld sølvfarve. Støvlens farvekombination og detaljer er relateret til Pogbas luksuriøse livsstil og giver støvlen et eksklusivt look.

Model: Paul Pogba Predator 18+
Tilgængelig hos: adidas

Teknologierne

Paul Pogba adidas Predator 18+ er udviklet i samarbejde med Pogba og er udstyret med den helt rette teknologi til en kreativ midtbanedirigent. Spilleren får den helt rette support om foden, ved Sockfit-konstruktionen, som er lavet i et Primeknit materiale. Konstruktionen former sig perfekt efter fodens anatomi og sikrer dig den støtte, du har brug for. I Primeknit materialet findes en belægning af Controlskin, hvilket holder bolden limet til fødderne. På Paul Pogba Predator 18+ støvlen findes adidas’ Boost-sål, der giver støvlen fleksibilitet og power. Det betyder, at jo mere energi, du giver, desto mere power får du tilbage.

Model: Paul Pogba Predator 18+
Tilgængelig hos: adidas

Paul Pogba Predator 18+ kan købes fra imorgen, onsdag d. 2. maj, på adidas.dk

Sociale Medier

Vi er meget mere end en hjemmeside. Du kan også følge os på Facebook og Instagram, hvor vi holder dig opdateret på nyheder fra hele fodboldverdenen.

FORHANDLERE

Billeder fra: adidas & Soccerbible