Nike vil frem mod sommerens VM-slutrunden i Rusland udgive en række af deres mest kendte fodboldstøvler i samarbejde med tøjbrandet off-white. Som en forsmag på dette ekstraordinære samarbejde, afslørede off-whites Virgil Abloh billeder af støvlen off-white x Nike Mercurial Vapor Elite 12, der eftersigende bliver en del af en ny fodboldkollektion.

Første samarbejde om fodboldstøvler

I slutningen af sidste år debuterede Nike og off-white samarbejdet med skokollektionen ”The Ten”, som blev en kæmpe succes. Derfor valgte de to brands også og forlænge partnerskabet, hvor de nu forsøger sig med fælles udgivelser af fodboldstøvler. Noget vi hidtil ikke har set før. Der har siden årsskiftet været en række gisninger om, hvordan det samarbejdet ville udmærke sig. Dertil har der floreret en række billeder af Nikes fodboldstøvler, som tydeligt skulle være inspireret af skokollektionen ”The Ten”. Hvorvidt disse gisninger holder stik, må vi vente at se. De nye afsløringer fortæller, at Nike og off-white i første omgang udgiver en støvleversionen af deres VaporMax sneakers, der udkom tilbage i starten af februar.

Inspireret fra VaporMax

Off-white x Nike Mercurial Vapor Elite 12 er således tydeligt inspireret af skoudgivelsen Mercurial VaporMax. Modellen er naturligvis meget lig Nikes seneste udgivelse af Mercurial Vapor 12 Elite med den orange overdel og todelte ydersål under hæl og forfod. Off-white præger dog i høj grad, når det drejer sig om detaljerne på støvlens overdel. Ligesom på VaporMax skoene findes der blå og hvide prikker på overdelens snude, som kækt bryder med den orange overflade. Derudover har Nike integrerede off-whites karakteristiske ”stamp” såsom ”Logo”, ”Knit” og ”Fast AF”, der er placeret forskellige steder rundt på støvlen.

Hvornår kommer de på markedet?

Det er endnu ikke blevet offentliggjort, hvornår off-white x Nike Mercurial Vapor 12 udgives. Det eneste der er sikkert er, at det bliver i fornuftig tid inden VM-turneringen går i gang til sommer. Rygterne går på, at støvlerne muligvis udgives i løbet af april eller maj måned. Men følg med her på siden for flere opdateringer.

Følg os på Instagram og Facebook, hvor vi holder dig opdateret på nyheder, kommende udgivelser og meget mere.