Det amerikanske sportsbrand Under Armour løfter nu sløret for en helt ny tilføjelse til deres sortiment. Mød Under Armour Magnetico støvlen. Støvlen der skal erstatte Clutchfit-modellen. Med Magnetico præsenterer Under Armour en ny kontrol-støvle til den boldbesiddende og dirigerende midtbanespiller, der med sine afleveringer og unikke boldkontrol sætter spillet og skaber chancer.

Udover Magnetico lancerer Under Armour også en ny colourway af den allerede kendte og populære Spotlight 2.0. Støvlen er Under Armours speedstøvle og bæres blandt andet af Mephis Depay. Spotlight er nemlig beregnet til hurtige spillere, der fanger publikums blik med sine eksplosive og angrebsivrige kampaktioner. Lad os kigge nærmere på de to støvler.

Under Armour Magnetico

Spillere som Liverpools Alexander-Arnold og Arsenals Granit Xhaka vil i den nærmeste fremtid trække i Under Armours spritnye silo, der hedder Magnetico. Støvlen udkommer i blå og gul farvevariant, hvor overdelen og ydersålen er i nuancer af blå. Den er mørkeblå ved hælen, men som man bevæger sig mod støvlens snude, bliver den blå farve lysere og lysere. Det giver Magnetico et lækkert og moderne design. Detaljer, som for eksempel Under Amours logo lyser op med i en gul farve. Magnetico er udstyret med en tre-lags-konstruktion udformet i et tyndt mikrofibermateriale, der giver samme bløde fornemmelse som ved læder.

Den nye Magnetico model indeholder nogle af de samme elementer, som den tidligere Clutchfit, da den ligeledes er udviklet til komfort og kontrol. Dette ses eksempelvis ved det tynde og bløde materiale, der sikrer at støvlen passer til din fods figur fra første gang, du tager støvlerne på. Dertil er overdelen lavet således, at materialet er særligt tyndt på forfoden, hvilket bidrager til et særdeles direkte touch på bolden. Magnetico er udstyret med Under Amour Formtrue-teknologi, der sikrer dig stabilitet ved høj fart og i kombination med støvlens knopfiguration har du en klar fordel over for din direkte modstander.

Model: Under Armour Magnetico Pro
Tilgængelig hos: Unisport

Under Armour Spotlight 2.0

Spotlight 2.0 nye colourway er gul og blå. Overdelen er primært beklædt med en mat gul farve, mens hælen samt Under Armours logo på gule overdel fremtoner i en mørk blå. Spotlights er udarbejdet i et syntetisk lædermateriale, der på samme måde som ved Magnetico-støvlen, smyger sig naturligt om foden og giver et unikt og sikkert fit. Spotlights overdelskonstruktion er udformet, så den med en lynlås skjuler snørebåndene. Derved får støvlen en jævn overflade, hvilket giver dig et renere touch på bolden og samtidig en større sparkeflade, så du oplever et præcist træf i dine spark.

Spotlight er som sagt Under Armours fartstøvle, derfor er støvlen også udstyret med en carbon-ydersål, hvorpå der findes et særligt knopsystem, der bidrager til et eksplosivt afsæt. I støvlen findes en udtagelig indersål, der indeholder Speedform-teknologi. Sålen skaber øget friktion og giver et skridsikkert greb i støvlen. Derved er du sikker på, at kraften bag dine accelerationer effektivt omsættes til fremdrift, så du nemt kan rykke forbi din modstander.

Model: Under Armour Spotlight Pro
Tilgængelig hos: Unisport

FORHANDLERE

Billeder: Unisport