Puma er gået sammen med Pro:Direct om den nye LDN City Pack, hvor de har fået to af Londons største urban-designere til at skabe unikke versioner af fodboldstøvlerne Future 2.1 og ONE 18.1. Designerne Poet & Yinka har ladet sig inspirere af London som by.

Unikt patchwork

Designerne har tænkt, at London udefra set er grå og kold, men at det er det, som gemmer sig indeni, der gør byen til et unikt sted at leve i. Det er således endt ud en lysegrå Future 2.1 og en mørkegrå og sort ONE 18.1, som begge er udstyret med en unik indersål med et farverigt patchwork. Den farverige indersål er spækket med elementer, som designeren Poet har udvalgt fra sin opvækst i London. Busbilletter, take away menuer, gamle mobiltelefoner er blot nogle af de minder, der pryder den specielle indersål.

Future 2.1 LDN City

Den London-inspirerede Puma Future 2.1 LDN City Pack er udstyret med en overdel i forskellige lysegrå nuancer, som henviser til de typiske grå betonblokke, der findes i London. Derudover er der ved hælen indskrevet formuleringen, ”No Ball Games”, hvilket fortæller historien om, hvordan det var at vokse op i det urbane miljø. Du kan forvente at se den specielle London-støvle på lørdag, hvor Marko Arnautovic vil bære den i Premier League-opgøret mod Manchester United.

ONE 18.1 LDN City

Hvis du er mere interesseret i Puma ONE 18.1-støvle, kan den nyeste version fra LDN City Pack opleves, når Arsenals Hector Bellerin iføre sig støvlen i kampen mod Watford. ONE 18.1 repræsenterer London om natten med sin mørke overdel i grå og sort, hvor der også indgår reflekser, hvilket er til ære for alle de arbejdere, der i refleksveste har bygget byen op. På støvlens yderside findes et grafisk indslag af firkanter, der skal forestille Londons landskab bestående af højhuse og boligblokke. ONE-støvlens ydersål ligner som udgangspunkt en almindelig sort ydersål, men som støvlerne bliver brugt, vil den sorte maling slides af og et farverigt patchwork vil komme til syne. Det er en ret fed detalje, som ikke er set før.

Release

Puma ONE 18.1 og Puma Future 2.1 i deres nye LDN City Pack edition kan købes fra den 29. september på prodirectsoccer.com.

Sociale Medier

Vi er meget mere end en hjemmeside. Du kan også følge os på Facebook og Instagram, hvor vi holder dig opdateret på nyheder fra hele fodboldverdenen.

FORHANDLERE

Billeder fra: Soccerbible