Efter måneders spekulationer blev det endeligt officielt, at det amerikanske basketball-brand, Jordan har indgået et samarbejde med de franske mestre Paris Saint Germain. Det interessante collab indebære i første omgang en PSG kollektion, hvor du kan få alt fra støvler til trøjer, sneakers og træningsudstyr.

Hvorfor går Jordan ind i fodbolden?

Jordan er som sagt et verdenskendt basketball-brand, så det kan virke mærkeligt, hvorfor brandet pludselig laver et collab med en fodboldklub. Men der findes en kobling mellem Jordan og Paris Saint-Germain. Bindeleddet er Neymar, som tilbage i 2015 indgik et samarbejde om fodboldstøvler. Nike har nu valgt at kombinere fodbold og basketball i en samlet kollektion, hvormed Jordan bringes endnu tættere på fodbolden. Lad os kigge nærmere på, hvilken stil Jordan bringer ind i fodboldverden. Af fodboldudstyr er det særligt værd at kigge nærmere på Jordan x PSG kollektionens to speciel edition Champions League-kamptrøjer, samt to støvler i form af Mercurial Vapor og PhantomVSN.

Jordan x PSG CHL-trøjer

De nye kamptrøjer vil Paris Saint-Germain iføre sig på deres færd i årets Champions League turnering. De fungerer således som 3.- og 4. trøje i klubbens samlede repertoire. Den første trøje bliver PSG’s hjemmebane-trøje i Champions League. Den er lavet i et sort stykke Nike Vaporknit Match med en grå stribe på fronten, mens et gråt Jordan-logo er placeret på venstre side af brystet, mens PSG-logoet ligeledes i en grå variant er at finde i højre side.

PSG’s udebanetrøje i Champions League er designmæssigt identisk med CHL-hjemmebanetrøjen. Det er kun farverne der er anderledes, hvor trøjen i stedet er hvid med sorte detaljer. Derudover indebære kollektionen også en målmandstrøje i en fuld infrarød farve, hvilket er Jordan-brandets originale farve.

Jordan x PSG støvler

Samarbejdet har også affødt nye versioner af Mercurial Vapor og PhantomVSN og de er særdeles vellykket. Støvlerne er i en fed sort/rød colourway, der giver støvlerne et stilrent og eksklusivt look. Støvlernes overdel sort, mens ydersål og hæl er beklædt med den røde Jordan-farve. På hælen findes Jordans ikoniske Jumperman-logo, der gør samarbejdet tydeligt. Ellers er støvlerne, som vi kender dem, når det kommer til teknologi. PhantomVSN er udarbejdet med en Quafit mesh sok, som har til formål at give dig en god pasform samt stabilitet i dine bevægelser. Overdelen er lavet i et tyndt og fleksibelt Flyknit-materiale, hvorpå der findes mikro teksturerede silicone coating, der medfører en bedre og mere direkte fornemmelse af bolden.

Mercurial Vapor er udstyret med den en Flyknit-overdel, hvori der findes Speedribs, som er med til at sikre et godt greb i bolden. Derudover kommer støvlen med en anatomisk sål, hvilket betyder, at den sidder tæt og komfortabelt om din, så det føles, at din fod er i ét med støvlen. På mange måder er Jordan x Paris Saint-Germain Nike Mercurial Vapor en kopi af Flyknit Ultra Fire edition, så hvis det ikke lykkedes dig at få fat i dem, har du nu chancen igen til få et par støvler, der i høj grad minder om dem.

Release

Du kan tage på udkig i Jordan x Paris Saint-Germain kollektionen i Nike Store nu.

Sociale Medier

Vi er meget mere end en hjemmeside. Du kan også følge os på Facebook og Instagram, hvor vi holder dig opdateret på nyheder fra hele fodboldverdenen.

FORHANDLERE

Billeder fra: Soccerbible.com