Først udkom Nike Flyknit Ultra i to flotte farvevarianter og på fredag d. 24 november lanceres to nye. Nike udgiver med inspiration fra deres ’Fire & Ice’ Pack en rød og blå udgave af den populære Mercurial Vapor model. Med Nike Mercurial Vapor Flyknit Ultra giver det amerikanske brand formentlig en forsmag på, hvordan Flyknit i 2018 vil præge flere af deres fodboldstøvler.

Nike Flyknits overdel er endnu lettere og stærkere vævet end det er set før, hvilket skaber en konstruktion, der passer perfekt til fodens naturlige form. Den komfortable og stabiliserende Flyknit Ultra overdel har riller løbende hen over konstruktionen på samme måde, som man kender det fra den almindelige Vapor model. Disse riller er udviklet til at øge friktionen mellem støvlen og bolden, hvilket bidrager til en bedre kontrol over bolden. På overdelen findes en silikonebelægning, der er blevet fordelt gradvist hen over støvlen. Den gradvise fordeling af silikonen betyder, at stoffet er mere stift og giver øget støtte til foden særligt ved sålen, mens stoffet op om fodens vrist efterhånden bliver tyndere og dermed også mere fleksibelt.

Både Nike Flyknit Ultra ’Play Fire’ og ’Play Ice’ har som de tidligere udgivelser en sort metallic overdel. ’Play Fire’ er naturligvis udstyret med et ildrødt Nike-logo og rød kromydersål. Ved ’Play Ice’-modellen er Nike-logo og ydersål i stedet i en kølig blå farve. Nike Flyknit Ultra ’Play Ice’, vil som den eneste af de to støvler, blive båret af professionelle spillere. I denne uges Champions League kampe vil Eden Hazard og Luka Modric begge spillere trække i den blå udgave.

Hvilken farevariant foretrækker du? Fire eller Ice? Både Nike Flyknit Ultra ’Fire Play’ og ’Play Ice’ kan købes hos Nike Store på fredag d. 24. november.

Følg os på Instagram og Facebook, hvor vi holder dig opdateret på nyheder, kommende udgivelser og meget mere.

FORHANDLERE

Billeder fra Nike