Til dem, som måtte have misset det, så er marts officiel “Air Max Month“. Det betyder, at den amerikanske sportsgigant, Nike, hylder deres ikoniske Air Max silhuet ved at release en række nye sneakers og fodboldstøvler. Senest har de releaset en speciel kollektion af fodboldstøvler, som alle er inspireret af klassiske Air Max ikoner.

Kollektionen består af 4 forskellige støvler. Man finder blandt andet en Nike Mercurial Superfly V, som er inspireret af den velkendte Air Max 90 model. Nike Hypervenom Phantom 3 DF SE FG støvlen har fået en Air Max 95 overhaling, og Nike Tiempo Legend VI SE FG minder om Air Max 1 modellen.  Nike Magista Obra II SE FG støvlen må dog siges at være den mest iøjnefaldende. Den er nemlig prydet af designdetaljer fra den ultra populære Air Max 97 sneaker. Så hvis du har en hang til designikoner, og er du på jagt efter et par nye støvler, så er den nye Nike Revolution Pack lige noget for dig.

Alle støvlerne kan købes hos Nike Store nu.