Som rygtet, så har adidas og EA Sports udgivet fire unikke, limited edition, fjerde trøjer, til nogle af Europas største fodboldklubber: Real Madrid, Bayern München, Manchester United og Juventus. Udover at de nye trøjer kan købes i virkeligheden, så kan de også blive anvendt i FIFA 19 Ultimate Team, hvis du har valgt en af de fire klubber som din favoritklub. Uanset hvad, så er de fire nye adidas x EA Sports trøjer vanvittige fede, og burde være et klart juleønske.

adidas x EA Sports – Juventus

Ud af de fire nye adidas trøjer, så er Juventus trøjen klart den der stikker mest ud. Med sit spejlmønster og iriserende effekt, får Juventus x EA Sports trøjen en helt speciel udstråling, som aldrig er set før.

adidas X EA Sports – Manchester United

Hvis man skulle beskrive den nye Manchester United x EA Sports fjerde trøje med et ord, så ville det være: MODIGT. En grøn/gul base med leopard print, som ved første øjekast kan virke for meget, men giv den en chance, og vær den eneste med leopard print på fodboldbanen.

adidas x EA Sports – Bayern München

Bayern München trøjen er alt andet end afdæmpet, da den med sit eksplosive mønster, der dækker hele trøjen, ligner en flammende sol. Kombinationen af den mørke kant, og den farverige gule/røde farve, der med indspark af strålende prikker, skaber en råbende og flammende trøje, der gør selv de koldeste vinterdage, varme.

adidas x EA Sports – Real Madrid

Hvis Bayern München trøjen udstråler varme og flammer, så udstråler den nye Real Madrid trøje det stik modsatte. En ”iskold” Real Madrid trøje, der med en farvekombination af mørke- og lyseblå nuancer, skaber i helhed en stjernerig himmel, grundet de små hvide prikker der dækker hele trøjens front. Den stjernerige himmel symboliserer perfekt Real Madrid, da de har en masse fodboldstjerner i truppen.

Release

De fire nye adidas x EA Sports limited edition fjerde trøjer, kan købes lige nu på unisport.dk og prodirectsoccer.com

Sociale Medier

Vi er meget mere end en hjemmeside. Du kan også følge os på Facebook og Instagram, hvor vi holder dig opdateret på nyheder fra hele fodboldverdenen.

FORHANDLERE

Billeder fra: Unisport.dk & Soccerbible