Vinterkulden er lige om hjørnet, og fodboldspillere begynder lige så stille, at iføre sig langærmet og handsker, men en fodboldspillers vigtigste redskab, ens fødder, skal også beskyttes mod den barske kulde. adidas kommer alle fodboldspillere til undsætning, ved at præsentere den nye ”Cold Mode” pack, som er designet med det formål, at holde ens fødder varme, mens ens præstation ikke bliver påvirket eller begrænset.

PrimaLoft

Den nye teknologi, som adidas har anvendt i deres nye ”Cold Mode” pack, er kendt som ”PrimaLoft”, som er et firma der producerer varmeisolerende materiale fremstillet af syntetiske mikrofiber. Oprindeligt var ”PrimaLoft” skabt til den amerikanske hær, men nu anvendes teknologien bl.a. også af sportsmærker, som f.eks. adidas. Den varmeisolerende teknologi består, som sagt, af syntetiske mikrofiber, som via små lommer, placeres langs produktet, og holder hermed kropsvarmen tæt til huden, mens bevægeligheden forbliver uændret.

adidas X 18+ ”Cold Mode”

Den nye adidas X 18+ passer farvemæssigt perfekt til de kommende vintermåneder. En iskold blå farve præger støvlens overdel, mens et mønster er inkorporeret. Støvlens underdel og sål er blevet farvebelagt med en pastel/mint grøn/blå nuance, mens hælen er lyseblå, med sorte prikker. Visuelt set er den nye adidas X 18+ en fed kombination af blå-nuancer, som udstråler is og kulde. Trods det ”kolde” udseende, er støvlen varmeisolerende, pga. det ny anvendte ”PrimaLoft”-teknologi, som holder ens tær og fødder varme, og kampklar.

adidas Nemeziz 18+ ”Cold Mode”

Hvis den nye adidas X symboliserer kulde og vinter, så udstråler den nye adidas Nemeziz 18+ ”Cold Mode”, det stik modsatte. En bordeaux rød/lilla ses på støvlens overdel, mens støvlens tunge og sok er mørkerød. Udover farvekombinationen af de røde farver, har den nye Nemeziz-støvle, også fået en livlig underdel og sål, som via sin hvid/sorte mønster, for en ”lyn/torden-agtig” udstråling. Alt i alt minder den nye adidas Nemeziz om et lyn der slår ned, og skaber en livlig flamme. Denne symbolik er meget passende, da Nemeziz-støvlen, ligesom X-støvlen, også har den varmeisolerende ”PrimaLoft”-teknologi inkorporeret i sig.

adidas Predator 18+ ”Cold Mode”

Den tredje, og sidste støvle i den nye adidas ”Cold Mode” pack, er den populære adidas Predator 18+. Støvlen forsætter det ”kolde” tema, da den har en mørkeblå tunge, og metallisk blå overdel. Støvlens hæl er, ligesom X-støvlen, hvid med et sort prikkemønster, som derudover også består af en klar orange detalje. Predator støvlen kan dermed siges, at være en kombination af de to andre støvler, da den blå farve symboliserer kulden, mens den klare orange detalje på hælen, symboliserer varmen, som vedligeholdes via ”PrimaLoft”-teknologien.

Release

Den nye vinterklare adidas ”Cold Mode” pack, kan købes lige nu på unisport.dk

Sociale Medier

Vi er meget mere end en hjemmeside. Du kan også følge os på Facebook og Instagram, hvor vi holder dig opdateret på nyheder fra hele fodboldverdenen.

FORHANDLERE

Billeder fra: Soccerbible & Unisport.dk